Bookabout
Adams arv
About this book
Adam Engell ligger for døden efter et voldsomt fald på sin herregård i Gammel Rye. På hans kontor finder man en konvolut, som alene advokaten Ursula Madsen må åbne. Ursula har kun haft sporadisk kontakt med Adam, siden hun som attenårig flyttede til København. Nu er hun 57 og ikke synderligt begejstret for at blive trukket tilbage til den fortid, hun demonstrativt har vendt ryggen. Men nysgerrigheden vinder alligevel. For hvad er det, Adam pludselig vil hende – og kun hende? Ursula hvirvles ind i et spind af familiehemmeligheder på herregården. Alle synes at have skjulte motiver, og ingen ved med sikkerhed, hvem der står til at arve, hvis Adam dør. Mødet med Gammel Rye vækker fortiden til live for Ursula. Samtidig myldrer mysterierne frem omkring hende og trækker tråde til både en straffesag på Sjælland og en skjult bankboks i udlandet. Adam vil have Ursula til at finde den sande arving, men hvad mener han egentlig med det? Jagten på sandheden tvinger Ursula til at dykke dybere ned i Adams net af hemmeligholdte relationer, et net hun også selv, om hun vil det eller ej, viser sig at være en del af.
Lists with this book
What readers are saying
Da taskerne blev pakket til camping, røg den her med og hvilket herligt valg, for sådan en hygge-krimi passer perfekt ind i den konstellation… 😊 Eller krimi er måske så meget sagt, for der er knapt så meget vægt på hverken kriminalbetjente eller retsmedicinske undersøgelser.. til gengæld fylder karakterernes historier og relationerne mellem dem en hel del, hvilket jeg personligt er svært godt tilfreds med. Derudover skal vores hovedperson, advokaten Ursula, løse et godt gammeldags mysterie om en mord, et muligt mordforsøg og en arvesag, mens hun forsøger at få tråde fra fortiden koblet sammen med livet og hændelserne i nutiden. Alt sammen fordi hendes ungdomskæreste og livs store kærlighed, efterlader en konvolut til hende på sit dødsleje, som fører hende tilbage til en herregård i Jylland, hvor hun voksede op. Her lander hun midt i Adams dysfunktionelle familie, hvor alle vil have en del af kagen og hendes opgave er at sikre, arven går til den rigtige. Jeg synes historien er både fængende og velskrevet. Der sker en del ting, som i den virkelige verden nok ikke kunne være foregået uden, at der var en konsekvens af det, så historien er, måske til tider, lidt urealistisk. Det var dog på ingen måde noget, der forstyrrede min læseoplevelse og jeg nød historien i fulde drag. Jeg blev opslugt af plottet og både diskuterede og udviklede mine egne teorier undervejs sammen med min læsemakker, dog uden nogensinde helt at regne det ud. Ursula er stærk og egenrådig men ikke den typiske hovedkarakter, som man udelukkende fatter sympati for. Tværtimod fremstår hun til tider lidt usympatisk, men jeg forstår godt hendes intentioner og jeg synes det er befriende at læse om en, der bare gør det, vi alle af og til ku ha lyst til, men som vi undlader for at være gode, ordentlige mennesker - de skrupler har Ursula ikke 😄 En virkelig herlig fortælling, spændende og fængende mysterie-roman, som jeg nød at læse og jeg glæder mig til opfølgeren! ☺️
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.





