Gader jeg har levet

About this book

Oslo, 2000. I Nikolais barndomshjem – en treværelses, han deler med sine tre søskende og forældre – vasker man sig i en spand. Man stjæler strøm fra naboejendommen ved hjælp af forlængerledninger, trukket via et hul i ydervæggen. Man deler stofferne. Man lever sammen, mest i modgang. Men da barndomshjemmet sættes på tvangsauktion, tvinges purunge Nikolai ud på gaderne, altid beskidt, altid på jagt efter et sted at sove.  Gader jeg har levet er en sand fortælling om hjemløshed, om manglens skam, om benhård familieloyalitet. Det er en forbløffende roman om fattigdom, der går i arv, om at være sat uden for en dør. Det er en roman om at skjule sine dårlige tænder, om at lære sig selv at svømme, om skabertrang og om at bryde ud af et helvede.