Det er himlen som trækker vejret

Om denne bog

Vi sad engang ved et busstoppestedVi var stået af dérfordi du syntes det var smukt, sådan som stoppestedet var vendt man kunne se fjorden du holdt min håndjeg græd, sådan var det;efterår, måske regnede detMåske oplyste gadelampernes orange lys regnen som faldt Måske var jeg allerede syg dengangMåske har jeg aldrig været så rask