Bookabout
Engang kendte vi hinanden
Om denne bog
Som femtenårig bor Leah hos en plejefamilie i Yorkshire. Hendes plejebror George kæmper med voldsom vrede, men alligevel opstår der mellem de to teenagere et nært bånd. I skolen møder de Theo fra en velhavende familie. De tre teenagere finder sammen i et tæt venskab, som de selv tror er ubrydeligt. Men livet har det med at tage uventede drejninger, og tingene udvikler sig anderledes end forventet. Mange år senere får en trist begivenhed Leah til at vende tilbage til Yorkshire, nu sammen med sin lille datter. Hendes mand, Theo, er ikke med dem, og George er uventet tilbage i byen. Kan sårene fra deres ungdom heles, og kan de genoptage deres nære venskab? Meget kan ændre sig i løbet af et halvt liv … Perfekt for læsere med hang til romantik og følelsesladet drama, romcom-fans og fans af Colleen Hoover. Forfatteren: Paige Toon (f. 1975) arbejdede i flere år som redaktør for det britiske ugeblad Heat og har siden 2007 været forfatter på fuld tid. Hun bor i Cambridge i England, hvor hun skriver sine romaner, hvoraf flere er Sunday Times-bestsellere. 'Engang kendte vi hinanden' er hendes første danske udgivelse.
Lister med denne bog
Hvad læsere siger
En virkelig fin bog, som fangede mig fra første kapitel og kun blev bedre derefter. En fortælling om Leah, hvis forældre også er plejeforældre, hvilket hendes opvækst bærer stort præg af. Hun får et tæt forhold til sin plejebror George, som får forbudte følelser til at spire mellem dem. Samtidigt lurer Theo, en teenager fra en velhavende familie, i kulissen og Leah må balancere sin opmærksom og følelser mellem de to. Livets gang skiller de 3 teenagere ad, men mange år senere, vender Leah tilbage til forældrenes gård sammen med hendes lille datter. George fra fortiden venter uventet tilbage også og her starter en fortælling om at hele sårene fra fortiden og måske give plads til, at livet og følelserne kan blomstre. En meget smuk roman, som dels belyser det barske liv som et svigtet barn og tilværelsen i en plejefamilie og dels belyser det håb, venskab og kærlighed, som gør at man klarer sig igennem på trods. En intelligent, romantisk og fængslende fortælling med dybde og mange rørende og smukke øjeblikke.
Læs den i Bookabout
Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.


