Metal Slinger - Ild og Metal del 1 cover

Bookabout

Metal Slinger - Ild og Metal del 1

af Rachel Schneider

5.0 (3)

Om denne bog

Første bind i Rachel Schneiders anmelderroste romantasy-serie Fire & Metal byder på magi, forræderi og forbudt kærlighed.  Bogen har fanget læsere verden over med sin fængslende fortælling og uforudsigelige plot twists og er et must-read for enhver, der er besat af genren. Brynn har altid levet blandt Alaha-folket, eksileret til livet på havet af det magtfulde Kenta-imperium. Hendes største ønske er at deltage i det årlige marked på land, en ceremoni for unge vagter. Men da hun endelig får chancen, bryder hun en århundredgammel fredsaftale og møder en gådefuld fjendtlig soldat - og pludselig er intet som før. Mødet afslører skjulte sandheder om Brynns identitet og en verden af magi, hun aldrig har vidst eksisterede. Hendes loyalitet bliver sat på prøve, og hun må navigere i en virkelighed fyldt med politiske intriger, oprør og en kærlighed, der kan ændre alt.

Hvad læsere siger

Jeg var fuldstændig solgt fra første side. Det er den slags fantasy ‘romance’, hvor alt bare spiller: miljøet, karaktererne, stemningen – og ikke mindst spændingen. Worldbuildingen er overskuelig og let at glide ind i, uden tunge forklaringer. Sproget flyder naturligt, kapitlerne er korte og der er solidt og kontinuerligt fremdrift i plot og tempoet - lige som jeg kan lide det. Vi følger Brynn i en verden præget af loyalitet, magtspil og skjulte dagsordener – og midt i det hele opstår en eksplosiv enemies to lovers / second chance-romance, der emmer af intens kemi, ulmende følelser og alt det usagte mellem linjerne. Spændingen mellem de to hovedkarakterer er elektrisk, og jeg sad konstant med den dér sitrende fornemmelse af, at noget stort var på vej. Tempoet er højt hele vejen igennem, og historien drives frem af konstant intensitet, politiske intriger og følelsesmæssige konflikter. Det er romantasy, når det er allerbedst: tempofyldt, romantisk, mørk, rørende – og fuld af twists. Og så… plottwistet. Jeg vidste, der kom et twist. Jeg havde læst anmeldelserne. Jeg var forberedt. Men alligevel ramte det mig fuldstændig - jeg havde IKKE set det komme! Jeg måtte genlæse de sidste sider bare for at forstå, hvad der lige skete og sad og stirrede tomt ud i luften bagefter 😅 Jeg har brug for næste bog ASAP tak! 😄 Efter min mening, en bog, der kombinerer action, magi, romantik og følelsesmæssig dybde på en måde, der gør den umulig at lægge fra sig. Jeg slugte den råt. Den er tempofyldt, intens, god spændingskurve, romantisk og med uventede twist Kort sagt: Jeg elskede alt ved den. Hvis du er til romantasy med bid, kemi, mørke undertoner og en historie, der griber dig og ikke slipper igen – så er den her et must.

Fantastisk bog - kan ikke vente til den næste udkommer 🤩

Læs den i Bookabout

Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.