Varieté. Laurits og Valdemar cover

Bookabout

Varieté. Laurits og Valdemar

af Søren Pilmark

4.0 (7)

Om denne bog

Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjyske provinsteater i 1910. Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchoir, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola. Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid. Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.

Hvad læsere siger

En sprudlende historisk fortælling med begavet sprog, velbeskrevede miljøer og stort persongalleri. Romanens hovedperson er den forældreløse Laurits, der vokser op på hhv. et børnehjem og senere i teatermiljøet på Apollo Teater. En Laurits, der uventet præsenteres for drengen Valdemar - en lille fyr vokset op i et strengt hjem med en voldelig præstefar og som han måske har mere tilfælles med end han selv kunne have forudset. En fortælling om at klare sig, trods hårde kår og om at finde kærlighed og sammenhold uventede stedet. Romanen er velskrevet, med sprudlende sprog og farverige beskrivelser af teatermiljøet. Det er også en meget lang bog, med mange detaljer, hvor det tager tid at komme til kernen af problematikkerne og deslige også løsningerne. Det er en bog, der kræver tålmodighed ift. at nå frem til pointerne og koncentration for at bevare overblikket i det store persongalleri. Samtidigt er det en velresearchet bog, der giver et godt indblik i livet i Jylland i slut 1800 tallet/start 1900 tallet. En flot og underholdende roman, men også en roman, der nok giver større læseglæde, hvis man interesserer sig for tester/cirkus, da de mange optrædende er detaljeret beskrevet gentagne gange i forholdsvis lange tekststykker. Det fangede ikke mig, men andre vil måske nyde disse beskrivelser. Alt i alt en velskrevet roman, særligt for kendere og folk med interesse i miljøet.

Læs den i Bookabout

Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.