Bookabout
Stjernernes knitren
Om denne bog
Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poetisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt. »Denne sommer fortjener gode bøger, og den lysende kraft i Jón Kalman Stefánssons smukt oversatte og dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.« – Politiken ♥♥♥♥♥ »Lille islandsk roman åbner sig som en kæmpe vulkan i udbrud.« – Berlingske ♦♦♦♦♦ »Bogen gør vejrtrækningen lidt hurtigere og klumpen i halsen til noget næsten permanent. (–) Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.« – Litteratursiden »Jón Kalman Stefánssons roman om en drengs sorg er en af forfatterens allerbedste.« – Information »… en umådelig fin lille roman om kærlighed, sorg og slægtskab.« – Jyllands-Posten
Hvad læsere siger
Jon Kalman Stefánssons Stjernernes knitren er en bog, der langsomt, men uafvendeligt, får fat. Sproget er sanseligt og eftertænksomt, og fortællingen bæres af en dyb menneskelig sårbarhed. Der er især én passage, som for altid har forseglet min kærlighed til bogen: mødet mellem fortællerens mor og far. Det er beskrevet med en sjælden blanding af skønhed, erotik og ømhed – et øjeblik hvor to mennesker ser hinanden, og hvor noget uigenkaldeligt begynder. Da faderen fremstammer, at han er murer, og moderen hvisker: “Vil du så mure mig inde?”, forenes begær og skæbne i én sætning. Det er både legende og alvorligt, fuldt af liv – og samtidig en forudanelse om alt det, der senere skal gå tabt. Og så er der en oldemor, skåret i granit, og en rødhåret skipper, som stjæler al min opmærksomhed. Mennesker, der træder frem af mørket med en tyngde og en varme, man ikke glemmer. For i mørket kan et enkelt lys betyde alverden. Og så skal den jo bare læses langsomt
Læs den i Bookabout
Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.