Bookabout
Jeg husker dagen som lys
Om denne bog
Olav Hergel har skrevet en roman om sig selv og sin mor og om at leve i skyggen af svær sygdom. Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv. Jeg husker dagen som lys er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid. Olav Hergel har skrevet og indlæst en speciel efterskrift til lydbogen.
Hvad læsere siger
Denne anmeldelse indeholder spoilers.
Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel Jeg husker dagen som lys handler måske nok om død og psykisk sygdom. Og så alligevel slet ikke. Den handler om kærlighed, om lykke, om livsglæde - om lyset der overvinder mørket. Romanen er en erindringsbog og et ærligt selvportræt. Olav Hergels mor den smukke Benedicte Hergel er en del af inderkredsen omkring Karen Blixen - og dødelig forelsket i Thorkild Bjørnvig (et drama der blev beskrevet i Bille Augusts film Pagten. Hun er smuk som en gudinde, vittig, intelligent og en dygtig skribent - og så er hun psykisk syg. Olav er 7 år da hun tvangsindlægges første gang. Når moderen er syg straffer hun sig selv ved ikke at tale til sine børn - i stedet skriver hun lange, rablende breve. Derudover straffer hun sig selv ved ydmygende opførsel som at gå nøgen rundt i byen og urinere på gaden. Når mor er indlagt bor Olav og søsteren Ane ofte hos mormor, hvor han blomstrer i normaliteten. Da han er 16 drukner Benedicte sig i Øresund - og Olav tager efter beskeden om selvmord ud for at spille fodbold. Og efterfølgende husker han dagen som lys - morens selvmord sætter ham fri. Indtil han genkender morens sygdom i sig selv. Olav lider af tvangstanker. Han giver sig selv skyld for alverdens ting og har katastrofetanker. I 80’ernes aidsepidemi tror han hele tiden, han er smittet. Tvangstankerne medfører depressioner. Han har ikke et navn for tilstanden men kalder den “Olav straffer Olav” på Risskov kalder det “vaske hænder syge”. I 1990’erne læser han en artikel om OCD (som faktisk først fik et navn der) og forstår det er det han (og moderen) fejler. Og det bedste er, at der er en behandling. Hergel er jo en fantastisk (og Cavling vindende) journalist - og det mærker ham. Benedicte Hergels historie er velbeskrevet - både i Niels Barfoeds Benedicte og i filmen Pagten. For mig bliver romanen rigtig interessant i Olav Hergels selvportræt og opdagelsen af sin egen sygdom. Man kan kun være imponeret af at et menneske kan bygge en så stor karriere med OCD-djævlen konstant siddende på skulderen. Alle der har kæmpet med psykisk sygdom eller haft det inde på livet bør læse Jeg husker dagen som lys - som netop er fyldt af lys og kærlighed på trods af mørket!
Læs den i Bookabout
Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.